Nordgrækenland med Sfinx
Nordgrækenland 02102004-12102004

021004 . Efter en fin flyvetur, ankom jeg til Thessaloniki. Byen er grundlagt af Alexander den stores general ved navn Kassander i år 313 før Kristus. Byen er opkaldt efter hans kone, som hed Thessalonike. Jeg blev indlogeret på et fint hotel lige midt i byen. Kort efter gik turen til Galerius buen, som er bygget ca.  300 efter Kristus. Buen har nogle fine relieffer. Derefter gik turen til mausoleet, som både har været brugt til moske og kirke. Inde i bygningen fine mosaikker. Efter at have set Galerius palads aftensmad ved havnen og tidligt i seng.

Kirkebesøg

031004 : Hele dagen afsat til kirkebesøg og museum. Den første kirke Acheia opoeitios, som også kaldes kirken ikke berørt af menneskehånd, vi kom til var der gudstjeneste. Interessant at følge lidt med i dette. Derpå videre til Hosius David en lille kirke højt beliggende over byen. På vej tilbage besøg i Demetrius kirken, hvor der var barnedåb, ganske heldigt. Først på eftermiddagen besøg på arkæologisk museum og derefter det byzantinske museum. Så var det tid til kirkerne igen. Den første Panagaia Halkion var der bryllup i og i den anden Apia Sofia var de ved at gøre klar til bryllup. En rigtig god dag der sluttede på en hyggelig restaurant.

Pella og Vergia

041004 : Efter en sen morgenmad kørte bussen gennem den gamle bydel op til bymuren og vagttårnet med det gamle Akropolis. Der var en pragtfuld udsigt over byen, bugten og alle skibene.

Derefter gik turen til den gamle kongeby Pella grundlagt ca. 500 år før Kristus af kong Archeloos den 1. Der er stadig udgravninger i gang f.eks. er de ved at udgrave et Afrodite tempel. Museet ved siden af udgravningerne indeholder flere mosaikker fundet i husene i byen.

Turen gik videre til Vergia, hvor Philip af Makedonien ligger begravet. Graven blev opdaget i 1977 og rummer en del flotte fund bl. andet 2 guldskrin, hvori der lå knogler af kongen og en af hans dronninger.

Derefter gik turen videre til paladset i Agai. Paladset ligger højt over den makedonske slette med en god udsigt. Det menes, at Philip af Macedonian boede her. Neden for paladset ligger det teater hvor Philip formentligt blev myrdet. Efter en lang dag gik turen tilbage til Thessaloniki. Turen varede noget længere end beregnet, idet motorvejen var blokeret af vrede landmænd med traktorer, så turen gik af små smalle veje. Et sted skulle bussen passere en vejbro over en flod. Broen kunne tage 10 tons bussen vejede 12. Efter nogen betænkelighed kørte bussen forsigtigt over broen, den knagede voldsomt Men holdt og turen kunne med forsinkelse fortsætte til Thessaloniki hvortil vi ankom midt på aftenen.

Amfipolis og Filippi

051004 . Efter morgenmaden gik turen videre østover mod Kavala, hvor vi skulle overnatte de næste 2 nætter.

Turens første stop var ved Amfipolisløven, som stammer fra hellenistisk tid. Monumentet er formentligt sat over en af Alexander den stores generaler Laomedon, som stammede fra Amfipolis. Næste stop byen Amfipolis. På området har der vœret bebyggelse siden stenalderen. I 437 før Kristus erobrede den atheniesenske general Hagnon byen og grundlagde den 1.atheniesenske koloni i området. Det et strategisk vigtigt sted. Byen er højt beliggende over en slette med Strymonfloden, bjerget Pangeion som i oldtiden var rig med guldminer. Allerede år 423 mistede Athen byen i et stort slag under den pelopenesiske krig. Ved den lejlighed omkom 3000 hoplitter inklusive hærføreren Kleon. Sparta mistede kun 3, men en af dem var hærføreren Brasidos. På stedet fine mosaikgulve med dyremotiver. Turen gik derpå til museet, hvor der var en del gravfund. Så var det tid til frokost, som blev indtaget i det fri med en pragtfuld udsigt til Thassos.

Turen gik videre langs med kysten med fin udsigt ud over vandet. Ved afkørslen til Kavala drejede bussen ind i landet til byen Filippi. Byen har navn efter Filip af Makedonien. Han erobrede byen i år 356 før Kristus. Byen er mest kendt for de 2 slag i oktober år 42 før Kristus. Her slog Octavian og Marcus Antonius med Cæsarmorderne Brutus og Casius. Da de så, at slaget var tabt, begik de selvmord. Byen har også to gange haft besøg af profeten Paulus, han har bl.andet siddet i fængsel her.

Derfra gik turen til Kavala, som i oldtiden hed Neapolis.

På turen fra Amfipolis til Kavala fik vi en grundig gennemgang af Grækenlands historie fra balkankrigene til nutiden.

Thassos

061004 : tidligt om morgenen kørte bussen til Keramoti og ombord på båden til Thassos. Vel ankommet gik vi rundt i Limenas, så det gamle agora bymuren semeleporten og Herakles helligdom. En selen er en af dem der følger Dionysos. Frokost i byen og efter den fik vi at vide at sejladsen var indstillet på grund af en smule blæst. Vi syntes kun det var en svag vind. Lidt efter blev sejladsen dog genoptaget og skulle være normal resten af dagen. Turen gik derpå videre til Akriri, hvor vi så helligdomme og marmorbrud helt tilbage fra oldtiden. Så gik turen tilbage til havnen, det viste sig at det var dagens sidste båd og at vi måske ikke ville få bussen med over. Måske måtte vi finde et andet transportmiddel, når vi kom tilbage til fastlandet. Til sidst efter lange forhandlinger lykkedes det at få bussen med over og først på aftenen vendte vi tilbage til hotellet. Efter en fin aftensmad sengetid.

Xanthi og Komotini

071004 :efter morgenmaden forlod vi Kavala. Turen gik i starten langs med kysten først gennem industriarrealer. Undervejs hørte vi om marmorproduktiion og dyrkning af tobak. Begge dele hører til de største i Europa. Vi nåede frem til Xanthi og gik en dejlig tur op gennem byen og endte højt oppe ved en lille tarverna med en dejlig udsigt ud over byen og det omkringliggende land. Så skulle bussen bare komme; men i en hel time sad den fast i bytrafikken holdt tilbage af ulovligt parkerede biler. Endelig kom den og turen kunne gå videre til Abdera helt nede ved vandet. Der lå resterne af dels den antikke by dels den byzantinske by.

Midt på eftermiddagen nåede vi frem til Komotini og opdagede at hotellet lå langt uden for byen. Efter et par timer tog vi alle ind til byen og gik rundt i de små gader og kiggede på basaren.

Kotimi og Alexandroupolis

081004 : formiddagen blev tilbragt med at se Kotimi. Bortset fra et lille folkloristisk museum, var der ikke meget at se på, jeg fik dog gjort nogle indkøb. Turen gik derefter videre til Maroneia, hvor der oldtiden lå en større by. Man mener, at dette var stedet, hvor Odysseus blev fanget af kyklopen Polyfem. Herfra gik turen videre til Alexandroupolis, hvor der var lœgekongres, hvorfor vi blev indlogeret på tre forskellige hoteller. Grækerne havde uden videre flyttet os uden forudgående information. Det var nu tid til at skrive hjem og efter en dejlig aftensmad, jeg fik stegt gedekid, fandt jeg mig en netcafe.

Suffli og Edirne

091004 : i dag gik turen nordpå med første stop i Suffli, hvor der var besøg på et lille silkemuseum. Byen levede tidligere udelukkende af silkeproduktion med flere fabrikker. Nu er der kun en tilbage. Museet havde i billeder en fin beskrivelse af hvordan silkeproduktionen foregik i gamle dage. Selve museet havde til huse i en gammel bygning.

Efter frokost gik turen videre til den græsk-tyrkiske grænse.

På vej til grænsen var der indsamling til bestikkelse på den tyrkiske side af grænsen, da vi ellers risikerede at skulle vente i op til 6 timer inden vi slap igennem. Alt gik fint det tog kun sammenlagt halvanden time. Man kunne straks se på vejenes tilstand at vi var kommet til Tyrkiet. Mange huller brosten og dårlig asfalt. Hotellet i Edirne var misligholdt og de fleste af os havde besvœr med at komme ud og ind på værelset. Efter aftensmaden i seng.

Rundt i Edirne

101004 :Straks efter morgenmaden gik turen af sted rundt i byen. Vi gik forbi gamle faldefærdige huse så det gamle karavanserai, som stadig bruges som hotel. Vi så Eski moskeen UcSerefeli moskeen og ikke mindst Selimiye moskeen en flot bygning med et fint interiør. Efter frokost gik jeg ind i et lille noget rodet museum ved siden af Selimye moskeen og derefter op til et fint bymuseum. Resten af tiden gik med kig på folkelivet og med besøg i et par basarer. Efter en fin middag i seng.

Edirne og Alexandroupolis

111004 : Turen gik tilbage til Grækenland, først med et spændende besøg i sultan Beysat 2.s store kompleks bygget i 1484. Komplekset omfatter moske hospital lægeskole og sindssygehospital. Det meste er omdannet til museum med mange spændende instrumenter. Der er også en poliklinik på området, som stadig er i funktion.

Derfra gik turen tilbage mod grænsen, undervejs passerede vi 2 gamle broer inden vi nåede frem til den tyrkiske grænse.

Efter det sædvanlige bureaukrati slap vi over grænsen. Kort efter grænsen skulle vi have set oldtidsgrave fra romersk til, men guiderne syntes ikke, at der var tid til det! I stedet for frokost i en by på vejen.  I Didimoticho så vi byzantinske borgmur og resterne af en fin kirke. Da chaufføren ikke kendtee vejen til oldtidsbyen og guiderne ikke var interesseret sprang vi den over og kørte til vort hotel i Alexandroupolis. Om aftenen fœllesspisning i byen. Nåede hjem lige inden et uvejr med lyn og torden.

Hjemrejse

121004 . Så var det tid til hjemtur. Da jeg vågnede overskyet og truende med regn. Det var den første dag, hvor jeg havde brug for efterårstøjet, men jeg skulle hjem, så det passede fint. Alle de øvrige dage fint sommervejr med sol og 20-25 graders varme.

Trods skønhedsfejl, som jeg slet ikke er vant til fra Sfinx side, var det en dejlig tur og jeg vender gerne tilbage til næste tur, som efter sigende skal gå til Napoli og Pompeji.

                                  

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Merete Stadager | Svar 03.03.2018 22.49

Hej Birgitte
Tak for din webadresse. Har nydt din beskrivelse af rejsen.
Har du lagt billeder op, som jeg kan se?
Mvh Merete Stadager (mig i el-kørestolen)

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.07 | 21:35

hej Birgitte. Dejligt at se dine billeder fra det romerske Britannien. Du fortalte jo med fryd om, at du skulle afsted. Håber at se dig i svømmehallen senere.

...
04.03 | 00:07

Hej Birgitte
Ja, Berlin er et spændende sted. Tak for gensyn.
Mvh Merete Stadager

...
03.03 | 23:55

Hej Birgitte
Jeg har nydt dit referat.
Mange år siden, jeg har været der.
Mvh Merete Stadager

...
03.03 | 23:43

Hej Birgitte
Tak for beskrivelse og medfølgende billeder. Som at være der igen.
Mvh Merete Stadager

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE