Krydstogt på Nilen
I Ramses den andens fodspor 2001.
 Der skulle gå 16 år inden jeg vendte tilbage til Egypten, men endelig i maj 2001 var muligheden for en rundrejse til de historiske steder. Maj og juni måned er nogle af de varmeste måneder i Egypten, men tidspunktet har andre fordele, idet det turistmæssigt er lavsæson og derfor ikke overfyldt ved templerne ideelt, når man som jeg tåler varmen godt og har lyst til i fred og ro at fordybe sig i det historiske.

   Så efter at have læst grundigt på lektien og medbringende passende litteratur om Egypten, gik turen af sted på rundrejse med Stjernegård Rejser. Modtagelsen i Cairos lufthavn af de lokale repræsentanter var fremragende med udsøgt hjælp gennem tolden og deklareringen af videokameraet. Det viste sig, at der kun var to udover mig, som skulle på rundrejse med Stjernegård, og de skulle heldigvis på en anden rundrejse. Når jeg er ude at rejse, møder jeg tit danskere, som ikke har lært at begå sig i fremmede kulturer, og de to piger, som jeg heldigvis kun skulle være sammen med i Cairo, var en dårlig reklame for Danmark. Tænk at gå rundt i et muslimsk land iført city shorts, som kun lige dækkede bagdelen og så tro, at man kan komme ind i moskeerne i den påklædning! Det undrede mig ikke, at de ikke kunne gå i fred nogle steder. De mente, at egypterne måtte finde sig i deres påklædning, når de nu besøgte deres land!

   Jeg blev kørt til et lille hyggeligt hotel kun 15 minutters gang fra egyptisk museum, og da det var sen aften, gik jeg straks i seng.

  

Memfis, Sakkara og Giza

   Straks tidlig næste morgen begyndte oplevelserne. Med en lokal guide, som talte flydende dansk efter at have boet i Danmark i flere år, stod der pyramidetur på programmet. Gennem Cairo, hvor folk først lige var ved at stå op, gik turen ud til først Memfis den gamle hovedstad med ruiner af tempel og en kæmpe af en statue forestillende Ramses 2, hvilket kunne ses af hans kartouche. Kartouche er ringe omkring kongenavne. Ringene symboliserer kongens universelle herredømme. En konge havde fem kongelige titler, hvoraf nr. 4 prænomen antog kongen ved sin tronbestigelse og nr. 5 nomen var kongens fødselsnavn, kun disse 2 titler var i kartouche.

   Derfra fortsatte turen ud til Sakkara, hvor besøget gjaldt Djosers trinpyramide, som er den første pyramide, der er bygget. Djoser var farao under det tredje dynasti. Der var et længere ophold der med en tur gennem daltemplet med udsyn til pyramiden. Man kan desværre ikke komme ind i denne pyramide, idet der er risiko, for at gangene styrter sammen. Der er stadig udgravninger i gang syd for daltemplet, og jeg gik en tur igennem området. Området har virkelig forandret sig, siden jeg var der sidst.

   Efter frokost gik turen videre til Giza med de tre pragtfulde store pyramider og flere mindre dronningepyramider. Denne gang valgte jeg at se grundigt på bådmuseet, der er bygget nøjagtig der, hvor man fandt en ceremonibåd formodentlig helt tilbage fra Kheops tid. Det er utroligt, at den er så velbevaret, så man tydelig kan forestille sig, hvordan den har set ud. Derefter ned forbi Sfinksen og videre til daltemplet tilhørende Kefrens pyramide, dels for at se selve templet, men også for at komme så tæt på sfinksen som muligt.

   Som altid, når man er på rejse med et rejseselskab, bliver der indlagt besøg i lokale forretninger, f. eks et tæppevæveri i Memfis og et papyrus værksted i Giza. Det sidste sted smagte jeg for første gang kakadé egyptisk te lavet på hibiscusblomst, en drik jeg lærte at holde meget af både koldt og varmt. Derpå gik turen tilbage til hotellet efter en dejlig dag og med forventning om de kommende dages oplevelser.

Museet, Citadellet og Khan-el-Khalil
  Dagen efter stod jeg tidligt op for at fornemme morgenstemningen inden turen til Egyptisk museum. Hele området omkring museet var forandret fra sidst jeg var der med metrostation, lyssignaler og stor åben plads. Andet der var forandret, var de sikkerhedsforanstaltninger for at kunne komme ind på museet, alt blev gennemlyst, tasker kigget i og kun små tasker måtte tages med ind, ligeledes skulle video og kamera deponeres, hvis ikke der blev købt fotobillet i dyre domme. Efter deponering var der yderligere en gennemlysning og åbning af taske for at komme fra museumshaven og videre ind i bygningen.

   Denne gang havde jeg gårsdagens gode guide med og fik en grundig indføring i Tut-ankh-amon, inden jeg blev sluppet løs i museet. Jeg valgte kun at kigge lidt på Tut-ankh-amon, men så til gengæld grundigt på alle de andre smukke ting inklusive mumiesamlingen, som var lukket sidst jeg var der. Det var nemt at få tre timer til at gå der, inden der var tid til frokost, som blev indtaget nede ved Nilen ude på en flodbåd.

   Om eftermiddagen gik turen til Citadellet, som ligger højt placeret. På dette område ligger dels paladset opført i 1182 af sultan Saladin bedre kendt som Richard Løvehjertes modstander under det 3. korstog. Paladset fungerede som regeringssæde frem til 1800 tallet. Ved siden af paladset ligger Muhammed Ali moskeen, en flot stor knejsende moske med udsyn over hele Cairo fra pladsen uden om. Indvendig er moskeen dekoreret så overdådigt, at man helt mister vejret, når man træder ind i den. Det kan ikke beskrives, men skal opleves. Jeg sad længe andægtigt og betragtede udsmykningens farveorgie et helt fantastisk skue.

   Derfra gik turen til den orientalske basar Khan-el-Khalili, hvor jeg fulgtes med de to piger fra dagen før. Selvfølgelig havde de hele dagen, også selv om vi skulle i moskeen, været iført det ultrakorte look og fik derfor mange obskøne tilråb fra mændene i basaren, hvilket de var ret forarget over. Jeg orkede ikke at fortælle dem, at de med deres påklædning selv havde bedt om tilråbene. Efter basarbesøget skulle de heldigvis videre til Luxor, mens jeg tog tilbage til mit hotel mæt af dagens oplevelser.

Museet. Fly til Aswan
Næste dag tirsdag skulle jeg om eftermiddagen flyve videre til Aswan. Der var ikke planlagt udflugter fra rejsebureauets side, men jeg var ikke i tvivl om, hvad jeg skulle foretage mig, inden jeg skulle rejse. Så straks efter morgenmaden begav jeg mig af sted, og efter et kvarters gang stod jeg igen foran det arkæologiske museum. Nu skulle Tut-ankh-amon samlingerne studeres grundigt. Jeg tilbragte tre timer med dette, hvor jeg opholdt mig i skatkammeret i en time, godt for andre at jeg var alene af sted! Alene dødsmasken og den inderste guldkiste er fantastisk at se. Utroligt at man har kunnet lave disse ting ca. 1400 år før Kristus. Endnu mere utroligt at Howard Carter fandt graven i 1922 stort set intakt uden besøg af gravrøvere, og igen spekulerede jeg over hvilke kostbarheder, der mon havde været i de andre kongegrave. Et lille indtryk fik jeg ved at kigge ind i rummet ved siden af, hvor fundene fra Tanis var udstillet, også der var der en dødsmaske lavet af guld fundet i Psusennes den førstes grav. Han var farao ca. 400 senere end Tut-ankh-amon. Efter besøget spiste jeg frokost på Hotel Hilton lige ved siden af museet og slentrede tilbage til mit hotel for at pakke kuffert for at være klar, når jeg blev hentet til lufthavnen.

   Flyveturen til Aswan gik fint, og jeg nød det smukke syn over Egypten. Ved ankomsten blev jeg modtaget af rejsebureauets lokale repræsentant og kørt til mit hotel Isis by Nile, et hyggeligt sted, hvor jeg fik min egen bungalow. Da jeg trådte ind i værelset, fik jeg grineflip, fordi badehåndklædet var foldet på en måde, så det lignede en Ibisfugl og anbragt på min seng, det måtte jeg have et billede af! Det var ved at blive mørkt, selv om klokken kun var syv. Jeg var sulten og fandt derfor hurtigt min yndlingsplads i hotelbaren ved siden af swimmingpoolen lige ved siden af Nilen med udsigt til Elefantiner-øen, den modsatte bred, trafikken på floden og solnedgang. Dette sted blev hurtigt min yndlingsplads på hotellet, og jeg sad der hver aftenen og nød livet. De næste to dage skulle jeg klare mig selv, inden den danske guide ankom med krydstogtskibet torsdag eftermiddag.

Mødet med engelske turister, det Nubiske Museum og den Koptiske kirke
  Jeg havde ikke gået ret langt, før jeg mødte en engelsk sygeplejerske bosiddende i Cairo og hendes bror. De var på Nilkryds og havde besluttet sig til at se det berømte hotel Old Cataract, hvor Agatha Christie har boet og måske der fået ideen til bogen Døden på Nilen, som jeg har læst. Da jeg alligevel skulle forbi hotellet på vej til museet, slog jeg følgeskab med dem, og vi fik hurtig gang i snakken. Egentlig måtte vi slet ikke komme ind på hotellet, men sygeplejersken fik os forbi vagten ved at fortælle, at vi skulle besøge nogle hun kendte, den samme historie inde på hotellet og ved snak, smil og drikkepenge fik vi lov til at se receptionen, terrassen ud mod Nilen samt til slut det værelse Agatha Christie havde boet i møbleret i typisk engelsk kolonistil. Lige noget for en Agatha Christie fan som mig! Vi forlod derefter hotellet, de to andre skulle tilbage til deres skib, og jeg videre til museet. Vi tog afsked med knus og god rejse en sjov oplevelse.

   Det Nubiske museum rummer fund fra det gamle Nubien beliggende syd for Aswan. En stor del af området er nu oversvømmet på grund af dæmningen. Da man byggede denne, fik man travlt med at redde mange oldtidsminder, en del blev udstillet på det Nubiske museum, som først åbnede for få år siden, et rigtig godt museum med fund fra stenalderen og frem for alt godt indrettet. Jeg fik et indtryk af nubiernes liv fra oldtiden og frem til i dag med en grundig forklaring på engelsk. Til slut kunne jeg studere bygningen af Aswandæmningen, samt hvorledes Abu Simpel templet blev flyttet højere op, og hvordan det lykkedes at flytte Philæe-templet. Omkring museet lå en smuk have, som jeg nød at gå rundt i. Den var formet som et stenlandskab med mini floder, bede med blomster og små vandfald. Museet var højt beliggende med en dejlig udsigt over Aswan.

   Fra haven fik jeg øje på den koptiske kirke, og på vej tilbage gik jeg ind for at se den. Den lignede ikke andre kirker, jeg havde set, idet der næsten ingen udsmykning var, men det fik jeg en forklaring på. Inde i kirken mødte jeg præsten, som jeg hurtigt faldt i snak med, han fortalte, at kirken slet ikke var færdig endnu, selv om den var taget i brug. Der var ingen penge til udsmykningen. Vi fik os en snak om den koptiske kirkes ritualer, og jeg fortalt ham om vores ritualer, hvorpå han trak et forhæng fra, så jeg kunne få lov til at betragte det allerhelligste. På en eller anden måde lykkes det mig altid, når jeg er alene at blive lukket ind, hvor der ellers ikke er adgang! Noget jeg ellers kun er ude for, når jeg rejser med Sfinx. Der var i langsomt tempo et kvarters gang tilbage til hotellet, og alligevel blev jeg antastet flere gange af taxaer for at blive kørt hjem, de kunne ikke forstå, at jeg hellere ville gå. Jeg var tilbage sidst på eftermiddagen varm svedig og kaffetørstig, så efter et hurtigt bad gik jeg op på min yndlingsplads ved siden af Nilen med en bog fik en kop kaffe, sad og nød udsigten ind imellem at jeg læste.

Basaren, den nubiske landsby og Felukatur
 Næste formiddag gik jeg på indkøb i basaren, som er det bedste og billigste sted at købe krydderier i Egypten, jeg havde lovet at tage karry og peber med hjem. Jeg fandt også en flot nubisk træmaske til min samling. Derefter besøgte jeg Dr. Ragabs Papyrus museum. Dr. Ragab er en berømt mand i Egypten. Det var ham, som genindførte fremstillingen af papyrus i moderne tid, og på museet kan man købe papyrus fremstillet på den rigtige måde. Jeg køber altid papyrus sådanne steder eller på papyrus institutter for at være sikker på kvaliteten. Hvis man køber i basarerne, kan man risikere at det er lavet af bananblade i stedet for papyrus.

   Om eftermiddagen skulle min guide og de øvrige deltagere på rundrejsen ankomme, troede jeg. Det viste sig, at bortset fra et par udflugter i Luxor, skulle jeg være alene med Kristina, den danske guide, på resten af turen. Hun var arkæologistuderende fra Odense og holdt sabbatår fra studierne. Vi tog af sted med feluka over på den anden side af Nilen, hvor der var besøg i en Nubisk landsby, herligt at komme som enlig turist og prøve at gøre sig forståelig overfor kvinderne, som sad og lavede mad. De var ved at lave grøntsagssuppe. Indretningen var spartansk men hyggelig, og der så rent og pænt ud, selvfølgelig fik jeg tilbudt te. Derefter gik sejlturen videre til Kitchener øen, opkaldt efter lord Kitchener, som anlagde en botanisk have på øen. Han fik øen foræret efter et vellykket togt til Sudan i 1890’erne. Lord Kitchener er ellers mest kendt som engelsk admiral under første verdenskrig. Han faldt i slaget ved Jylland 1916. Vi gik en tur gennem haven, som bar præg af, at vi var gået ind i den varme tid, mange af blomsterne var visne, og jorden manglede vand. Tilbage mod hotellet sejlede vi forbi hotel Old Cataract og så, hvordan det ligger og knejser på klipperne. Det var min sidste aften i Aswan, næste dag skulle turen gå nordpå til nye oplevelser.

Den Ufuldendte obelisk, Philætemplet og Kom Ombo

Tidligt fredag morgen blev jeg hentet til formiddagens udflugt, som gik til Aswan dæmningen, den ufuldendte obelisk og videre til Philæe-templet, d.v.s. Aswandæmningen havde jeg til den lokale egyptiske guides frustration valgt fra, hvorfor skulle jeg dog spilde en time der, når jeg sagtens kunne bruge tiden de andre to steder, den er trods alt ikke 2000 år gammel! Jo, jeg benyttede mig af, at der kun var mig på udflugten. Så det blev altså først det gamle stenbrud, hvor der lå en stor obelisk, som næsten var hugget fri, hvorpå den åbenbart revnede, så de gamle egyptere opgav at hugge videre.

   Philæe-templet er fra hellenistisk tid bygget som de gamle egyptiske templer men med græsk islæt. Før Aswandæmningen blev bygget, lå den på en anden ø, som var oversvømmet halvdelen af året og derfor svær at besøge. Da så dæmningen blev bygget, var den oversvømmet hele året, men ved et storstilet projekt finansieret af UNESCO og med hjælp fra italienske arkæologer, blev templet flyttet og genopført på en anden ø, som er tør hele året. Man kan stadig se enkelte rester fra projektet ude i vandet.

   Sejlturen derud i den tidlige morgensol var pragtfuld, og templet ligger ganske flot og spejler sig i vandet. Jeg var ret imponeret, men det var jo også, bortset fra daltemplerne ved pyramiderne, det første rigtige tempel jeg så i Egypten, så jeg brugte derfor en del tid til at gå rundt og studere reliefferne. Åbenbart så lang tid, at den egyptiske guide spurgte Kristina, om jeg skulle studere hver sten. Jo jeg var allerede berygtet som meget interesseret, og det fortsatte i Luxor, hvortil rygtet var nået inden jeg nåede frem til byen. Jeg fik revet mig løs fra dette smukke sted, og turen kunne derefter gå tilbage til Aswan, hvor jeg steg om bord på krydstogtskibet A/S Montassar og blev indlogeret i en hyggelig kahyt med udsigt til Nilen. Hjemmefra havde jeg hørt, at mere end halvdelen af turisterne på Nilkrydstogt får dårlig mave, så jeg havde rustet mig hjemmefra med medicin og rehydreringsvæske, men jeg hører åbenbart til den anden halvdel, for jeg har endnu aldrig været syg i Egypten.

   Kort efter frokost stævnede skibet fra kaj. Jeg sejlede nordpå med udsigt til skiftende landskaber. På grund af årstiden var der ikke ret mange passagerer om bord, så der var god plads, og jeg fik anbragt mig på soldækket under en parasol for at nyde udsigten. Det var afstressende at sidde der, mens skibet langsomt sejlede nordpå. Undervejs til Luxor skulle skibet lægge til ved to templer. Det første lå ved Kom Ombo, hvor vi stævnede ind ved solnedgangstide, en flot indsejling. Templet er egentligt et dobbelttempel viet til to gudefamilier, det højre til den krokrodillehovede Sobek det venstre til den falkehovede Haroeris. Pilgrimme kom til dette tempel for at bede om helbredelse og orakelsvar. Ved siden af templet findes et lille kapel for gudinden Hathor, dér er der udstillet mumier af krokodiller, som er fundet på området under udgravningerne af templet. Da solen var forsvundet bag horisonten, vendte vi tilbage til skibet til den videre sejlads.

   Kristina og jeg blev hurtigt gode venner, og da vi var de eneste danskere om bord, spiste vi alle måltiderne samme.  Vi fik snakket en del mest om historie og rejseoplevelser. Det viste sig, at jeg vidste mere om hellenismen uden for Egypten, end hun gjorde, og jeg kunne fortælle hende en del om Alexander den Store, jo, en hyggelig sejltur.

Edfu
 Næste morgen opdagede jeg, at vi var sejlet helt til Esna i stedet for at gøre ophold i Edfu, hvor der ligger et flot tempel. Årsagen var, at et par passagerer skulle nå et fly i Luxor. I stedet var der arrangeret udflugt i bil til Edfu templet, og det skulle foregå i kortege med politieskorte. Alle bilerne blev samlet, og efter en times venten kørte kortegen i fuld fart til Edfu. Templet er et Horustempel. Horus er en af de vigtigste guder i Egypten, og legenden om ham kunne godt minde lidt om Moses, idet han også blev sat ud i floden på en sivbåd, det gamle testamente har nok lånt historien fra legenden om Horus. Horus bliver ofte af billedet som en falk eller som menneske med falkehoved. Ved indgangen til templet var der derfor en stor statue af en falk. Templet er enormt stort og velbevaret. Det var spændende at gå rundt og studere templet, og igen var jeg heldig. Hjemtransporten blev af uvisse grunde udskudt i en time, så jeg vandrede rundt i næsten tre timer og studerede reliefferne samt prøvede at fornemme, hvordan der havde været her for 3000 år siden. Vel tilbage på skibet slappede jeg af resten af dagen. Jeg havde nu været en uge i Egypten, og turen havde indtil da været fuld af oplevelser, men det skulle hurtigt vise sig, at jeg havde noget af det bedste og mest storslåede til gode.
Esna
Da slusen nord for Esna var lukket på grund af reparation, blev skibet liggende ved kajen den følgende dag. I Esna ligger der også et tempel, og jeg fik lyst til at gå en tur i byen og samtidig se templet. Kristina ville gerne med, så i et par timer holdt hun fri og legede turist sammen med mig, og vi havde en dejlig formiddag, og tog os god tid.

   Når krydstogtskibene ligger ved kajen, er de anbragt side om side, så vi skulle gå gennem fem andre skibe, før vi nåede vores, derfor fandt vi på at gå på opdagelse i de andre skibe på vej tilbage fra vores udflugt. Pludseligt mens vi var rundt på et skibene, sejlede vores skib, troede vi. Hvad nu? Nå, skibene skulle bare bytte plads, vi var på nummer tre, nummer fire skulle sejle, og Montassar var nummer seks. Sikken en leben. Da skibene havde lagt sig på plads igen var vores nu nummer syv. Denne trafik med at bytte plads skete flere gange dagligt i de to dage vi lå der.

Luxors museer
 Tidligt mandag morgen skulle jeg af sted i bil til Luxor, denne gang uden politieskorte, og midt på formiddagen var jeg indlogeret på Novotel, som skulle være mit hjem de næste fem dage. Hotellets beliggenhed var helt i top lige ud til Nilen med en dejlig have og swimmingpool beliggende på pontoner ude i Nilen. Ved hjælp af tillægsbetaling, havde jeg fået et dejligt værelse på femte sal med udsigt til Vestbredden og Hatschepsuts tempel, mod nord Luxor-templet. Jo, et godt valg.

   Den dag skulle jeg selv finde på noget, men det var ikke svært. Jeg gik ad strandpromenaden forbi Luxor-templet til mumificerings-museet, hvor der i billeder og plancher blev fortalt hvordan selve balsameringen foregik i det gamle Egypten. Jeg brugte et par timer i dette lille museum. Det var nu frokost tid og drønvarmt, så de næste par timer tilbragte jeg ved hotellets swimmingpool med en bog. Sidst på eftermiddagen drog jeg af sted igen, tog en taxa til Luxors arkæologiske museum, hvor der var en del fund fra området. Helt specielt bemærkede jeg en del statuer fra skjulestedet i Luxor-templet. 1989 opdagede arkæologer her 26 meget smukke statuer mange næsten ubeskadigede. De var skjult her af oldtidens præster og blev opdaget, da man på grund af stigende grundvand blev nødt til at afstive søjlerne. Nu er undergrunden stabiliseret og søjlerne sat sammen igen, men man er nødt til fortsat at efterse området. Da jeg kom fra museet, var det blevet lidt køligere kun 35 graders varme, og jeg besluttede mig til at gå de ca. 1500 meter hjem til hotellet langs med Nilen. Luxor-templet så flot ud i solnedgangens skær, og da solen først var helt væk blev projektørerne tændt. Jeg var godt træt og gik tidligt i seng for at være frisk til den følgende dags oplevelser. De sidste dage skulle vise sig at blive ganske interessante.

Kongernes Dal
 Tidligt tirsdag morgen var der afgang til Vestbredden med besøg i kongegravene. Kristina skulle ikke med på denne tur, i stedet tog en anden god guide med på turen, han havde hørt rygterne om mig! Udover mig var der fire andre danskere med på turen, hvoraf de to skulle videre samme dag med krydstogtskib, mens de to andre skulle med på tempelturen dagen efter. Det først stop var Memnon kolosserne. De har navn efter en farao fra det 18. dynasti ved navn Amenophis d.3, far til Amenophis d. 4. kætterkongen, som tog navneforandring til Akenaton og flyttede væk fra det gamle Theben og dyrkede solguden, som skulle være den eneste gud i Egypten, hans dronning var den smukke Nefertete og hans søn den kendte Tut-ankh-amon. Memnon kolosserne stod ved indgangen til faraos dødetempel, selve templet er nu borte, men kolosserne står der stadig. Der fortælles en gammel myte om statuerne. I år 27 efter Kristus kom der en revne i den nordlige kolos som følge af et jordskælv. Revnen frembragte en pibende lyd fra statuen, og man sagde, at Memnon hilste på sin mor. Kejser Septimus Severus, som regerede ca. 200 år efter Kristus, reparerede revnen, og lyden forsvandt. Allerede i oldtiden var de en turistattraktion, hvilket kan ses af graffiti på flere sprog.

Efter besøget gik turen videre til Deir el-Bahari, dronning Hatschepsuts dødetempel. Hun var gift med Thutmosis 2. Efter hans død mens hendes nevø var barn, tog hun magten og regerede i 15 år som Farao. Hun udsendte handelsekspedition til landet Punt det nuværende Somalia. På væggene i templet er der relieffer, der fortæller herom. Da hendes nevø kom til magten som Thutmosis 3., fjernede han hendes navnetræk mange steder. Selve templet har en pragtfuld beliggenhed med udsigt herfra til Luxor.

   Så kom vi endelig til kongernes dal. Stedet jeg havde set frem til med stor forventning. Det sidste stykke vej op til gravene foregik med lokale åbne busser og mellem gravene til fods. Der var varmt ikke en vind rørte sig, og ingen steder kunne man købe vand. Jeg havde som den eneste været forudseende og havde rigeligt med vand med til de 2 timer, der var sat af til besøget. Billetterne gjaldt til tre kongegrave, derudover havde jeg som den eneste købt ekstra billet til Tut-ankh-amons grav. Det var en oplevelse at gå rundt i gravkamrene og se de flotte malerier, som var ca. 3500 år gamle. Der var billeder af guder og konger i lofterne stjernehimmel og overalt på væggene hieroglyffer med dødebogen og de enkelte Faraoers kartouche. Mest overvældende var det at komme ned i Tut-ankh-amons grav. Det var den mindste af gravene og havde egentligt ikke meget udsmykning, men da jeg stod nede i denne lille grav og huskede på alle de fund jeg havde set i Cairo, kunne jeg ikke lade være med at spekulere over, hvordan graven dog kunne have rummet alt dette. Jeg kunne godt have brugt længere tid der, men jeg var jo ikke alene og præcis på den aftalte tid var jeg ved mødestedet igen, de andre havde da ventet utålmodigt en halv tim på mig, de havde jo glemt drikkevarerne! Turen gik tilbage til Luxor, så frokosten kunne indtages der.

   Om eftermiddagen gik jeg min første tur i basaren, fik bestilt bluser med kartouche med mit navn og også et par stykker som gaver. Aftenen var programsat med besøg på Karnak-templet til lys og lyd show. Jeg havde læst hjemmefra, at det skulle være den bedste måde at indlede besøgene her, og jeg blev bestemt ikke skuffet, det var en fantastisk tur, som endte ved den hellige sø, og jeg havde store forventninger til den næste dag, hvor turen skulle gå først til Karnak-templet og bagefter til Luxor-templet.

Karnak-templet og Luxor-temlet
Igen tidligt op og af sted på udflugt. Denne gang var Kristina med og desuden to af dem der havde været med dagen før. Første stop Karnak-templet et stort område med en byggeperiode på over 2500 år. De ældste bygninger er bygget af Sesostris 1., som levede ca. år 2000 før Kristus. Op mod indgangen til templet en sfinks allé, hvor Sfinksen symboliserer kongemagten og guden Amon i skikkelse af en vædder med løvekrop. Turen gik gennem flere mure såkaldte pyloner forbi flere helligdomme og en kolossal statue af Ramses 2. ind til Den store Hypostylhal. Jeg havde et par timer til rådighed, men jeg må tilstå, at jeg ved dette besøg i Karnak-templet aldrig kom længere.

Jeg blev fuldstændigt overvældet af denne store hal på 6000 kvadratmeter d.v.s. større end Peters-kirken og Skt. Pauls Katedral tilsammen. I hallen var der ikke mindre end 134 søjler i højden mellem 19-23 meter og alle 15 meter i omkreds. Alle søjlerne var dekoreret med malede relieffer og stod ganske tætte. Hallen er bygget af Seti 1. og Ramses 2. På væggene ligeledes malede relieffer, så det tog lang tid at studere alt dette. Dette sted måtte jeg vende tilbage til, inden jeg skulle rejse hjem igen.

   Derfra gik turen videre til Luxor-templet. Det meste af dette tempel er bygget af Amenophis 3. og Ramses 2. Også op til dette tempel er der en sfinks allé af løvekroppe og med menneskehoveder. Denne allé er i alt 2 km lang og når hel til Karnak-templet, er endnu ikke udgravet endnu, da der er bygget oven på statuerne. Hele området har været dækket af jord. Ved indgangen til selve templet store statuer af Ramses 2. samt en obelisk. Den anden obelisk, der har været foran templet, kan nu ses på Place de la Concorde i Paris et sted, hvor den efter min mening slet ikke hører til. Det var ellers meningen at de begge to skulle være flyttet til Frankrig, men det var heldigvis for besværligt.

Hypostylhallen her havde kun 32 søjler, men hele tempelområdet var flot. Da man skulle udgrave templet, viste det sig, at en moske var bygget oven på templet, hvorfor der et hjørne, der endnu ikke er udgravet og heller ikke bliver det. Udflugten sluttede her, men jeg blev et par timer her for at se grundigt på templet, inden jeg spiste frokost i basar kvarteret. Om eftermiddagen slappede jeg af og fordøjede dagens indtryk.

Deir el-Medina, Nefertaris grav, Medinet Habu og kameltur
 Næste morgen skulle jeg meget tidligt op kl. 5, og igen skulle jeg være alene med Kristina. Grunden til det tidligere tidspunkt var, at vi skulle være ved billetkontoret kl. 7 for at købe ekstra billet til dronning Nefertaris gravkammer, denne udflugts højdepunkt. Først gik turen dog til Deir el-Medina arbejderlandsby, hvor man mener, at de arbejdere, som har udsmykket gravene i området, har boet, desuden var der adgang til nogle af arbejdernes grave. De viste sig at være smukt dekorerede og havde billeder af dagliglivet i det gamle Egypten. Derfra gik turen videre til adelsgravene med besøg i et par af gravene indtil turens højdepunkt indtraf: besøg i Nefertaris grav. Nefertari var Ramses 2. yndlingshustru, og hendes grav er en af de smukkeste grave i Egypten. Heldet var med mig igen, til denne grav er der adgangsbegrænsning med højst 150 turister pr. dag og kun 10 min til hver turist. Da jeg stod uden for graven, var der ikke andre end mig, og jeg fik derfor al den tid, jeg ønskede og gik derfor rundt og beundrede malerierne i en halv time mindst. Utroligt at man har kunnet lave så smukke malerier år 1250 før Kristus. Endelig fik jeg revet mig løs fra dette smukke gravkammer så turen kunne gå videre til Medinet Habu Ramses 3. dødetempel, et velbevaret ganske flot tempel. Derefter gik turen tilbage til Luxor og til frokosten.

   Om eftermiddagen sejlede jeg sammen med Kristina over Nilen, hvor der var arrangeret ridetur på kamel rundt i landsbyen. Jeg havde prøvet at ride på kamel før, da jeg var i Indien, så uden at betænke mig besteg jeg dyret og fik en hyggelig ridetur i et par timer, hvorefter jeg var hjemme hos kamelføreren for at drikke te, inden turen gik tilbage til hotellet.

Karnak-templet
 Den sidste dag i Luxor var fridag, men jeg tog straks om morgenen af sted i hestevogn til Karnak-templet. Nu skulle jeg nå at se alt det, jeg ikke havde set sidst jeg var der. Jeg ville blandt andet finde den væg, hvor man kan læse teksten til fredstraktaten mellem egypterne og hittitterne efter slaget ved Kadesh. Desuden fik jeg set obelisker, hellig sø skarabæ og mange andre ting på dette store område. Efter at have gået rundt i 3-4 timer, kørte jeg tilbage til hotellet begyndte at pakke kuffert da jeg skulle rejse meget tidligt næste morgen. Sidst på eftermiddagen tog jeg med Kristina i filuka til bananøen og gik en tur gennem denne, spiste alle de bananer jeg kunne, hvorefter turen gik tilbage igen. Om aftenen var der optræden på hotellet med mavedans og en anden dans, som jeg et par år senere fandt ud af var en del af Sufi dans.

   Tidligt næste morgen gik turen hjem med fly via Cairo til København efter en dejlig tur med efter min mening fire højdepunkter: 1.pyramiderne, 2. Tut-ankh-amon samlingerne, 3. Karnak-templet og 4. Nefertaris gravkammer. Samtidig tænkte jeg på, hvornår jeg igen fik lejlighed til at besøge landet.

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.07 | 21:35

hej Birgitte. Dejligt at se dine billeder fra det romerske Britannien. Du fortalte jo med fryd om, at du skulle afsted. Håber at se dig i svømmehallen senere.

...
04.03 | 00:07

Hej Birgitte
Ja, Berlin er et spændende sted. Tak for gensyn.
Mvh Merete Stadager

...
03.03 | 23:55

Hej Birgitte
Jeg har nydt dit referat.
Mange år siden, jeg har været der.
Mvh Merete Stadager

...
03.03 | 23:43

Hej Birgitte
Tak for beskrivelse og medfølgende billeder. Som at være der igen.
Mvh Merete Stadager

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE