Vingeterox
I dag skulle turen gå til Alesia, som er kendt fra Cæsars gallerkrig som stedet for et afgørende slag mod gallerne, hvor han slog Vingeterox efter et par måneders
belejring. Undervejs gjorde vi holdt i en af de mange borge som findes i Frankrig. Vel frem til området så vi en rekonstruktion af en romersk lejr med telte og palisader. Inde i selve udstillingsbygningen kunne man se romersk udrustning samt en
fortælling om slaget, der kunne også købes bøger, men som sædvanligt i Frankrig kun på fransk!! Derfra kørte vi op til selve området, hvor man mener at slaget har stået, markeret med en stor grim statue
af Vingeterox.
Turen fortsatte videre til Chatillon sur Seine for at besøge et museum med en berømt prinsessegrav fra Vix hvori man fandt et gigantisk kar i bronze.
Karet var smukt dekoreret og er blevet benyttet til at transportere vin. Det kunne indeholde 1100 liter, og stammer oprindeligt fra Sparta i Grækenland. Efter besøget kørte vi tilbage til Dijon for efter et kort hvil at gå en kort
byrundtur, fik set på fine gamle huse og kirker samt fulgt med i messen i en af kirkerne inden en god middag i byen.