Så efter at have læst grundigt på lektien og medbringende passende litteratur om Egypten, gik turen af sted på rundrejse med Stjernegård Rejser. Modtagelsen i Cairos lufthavn af de lokale repræsentanter var fremragende med udsøgt hjælp gennem tolden og deklareringen af videokameraet. Det viste sig, at der kun var to udover mig, som skulle på rundrejse med Stjernegård, og de skulle heldigvis på en anden rundrejse. Når jeg er ude at rejse, møder jeg tit danskere, som ikke har lært at begå sig i fremmede kulturer, og de to piger, som jeg heldigvis kun skulle være sammen med i Cairo, var en dårlig reklame for Danmark. Tænk at gå rundt i et muslimsk land iført city shorts, som kun lige dækkede bagdelen og så tro, at man kan komme ind i moskeerne i den påklædning! Det undrede mig ikke, at de ikke kunne gå i fred nogle steder. De mente, at egypterne måtte finde sig i deres påklædning, når de nu besøgte deres land!

   Jeg blev kørt til et lille hyggeligt hotel kun 15 minutters gang fra egyptisk museum, og da det var sen aften, gik jeg straks i seng.

   Straks tidlig næste morgen begyndte oplevelserne. Med en lokal guide, som talte flydende dansk efter at have boet i Danmark i flere år, stod der pyramidetur på programmet. Gennem Cairo, hvor folk først lige var ved at stå op, gik turen ud til først Memfis den gamle hovedstad med ruiner af tempel og en kæmpe af en statue forestillende Ramses 2, hvilket kunne ses af hans kartouche. Kartouche er ringe omkring kongenavne. Ringene symboliserer kongens universelle herredømme. En konge havde fem kongelige titler, hvoraf nr. 4 prænomen antog kongen ved sin tronbestigelse og nr. 5 nomen var kongens fødselsnavn, kun disse 2 titler var i kartouche.

   Derfra fortsatte turen ud til Sakkara, hvor besøget gjaldt Djosers trinpyramide, som er den første pyramide, der er bygget. Djoser var farao under det tredje dynasti. Der var et længere ophold der med en tur gennem daltemplet med udsyn til pyramiden. Man kan desværre ikke komme ind i denne pyramide, idet der er risiko, for at gangene styrter sammen. Der er stadig udgravninger i gang syd for daltemplet, og jeg gik en tur igennem området. Området har virkelig forandret sig, siden jeg var der sidst.

   Efter frokost gik turen videre til Giza med de tre pragtfulde store pyramider og flere mindre dronningepyramider. Denne gang valgte jeg at se grundigt på bådmuseet, der er bygget nøjagtig der, hvor man fandt en ceremonibåd formodentlig helt tilbage fra Kheops tid. Det er utroligt, at den er så velbevaret, så man tydelig kan forestille sig, hvordan den har set ud. Derefter ned forbi Sfinksen og videre til daltemplet tilhørende Kefrens pyramide, dels for at se selve templet, men også for at komme så tæt på sfinksen som muligt.

   Som altid, når man er på rejse med et rejseselskab, bliver der indlagt besøg i lokale forretninger, f. eks et tæppevæveri i Memfis og et papyrus værksted i Giza. Det sidste sted smagte jeg for første gang kakadé egyptisk te lavet på hibiscusblomst, en drik jeg lærte at holde meget af både koldt og varmt. Derpå gik turen tilbage til hotellet efter en dejlig dag og med forventning om de kommende dages oplevelser.

   Denne gang havde jeg gårsdagens gode guide med og fik en grundig indføring i Tut-ankh-amon, inden jeg blev sluppet løs i museet. Jeg valgte kun at kigge lidt på Tut-ankh-amon, men så til gengæld grundigt på alle de andre smukke ting inklusive mumiesamlingen, som var lukket sidst jeg var der. Det var nemt at få tre timer til at gå der, inden der var tid til frokost, som blev indtaget nede ved Nilen ude på en flodbåd.

   Om eftermiddagen gik turen til Citadellet, som ligger højt placeret. På dette område ligger dels paladset opført i 1182 af sultan Saladin bedre kendt som Richard Løvehjertes modstander under det 3. korstog. Paladset fungerede som regeringssæde frem til 1800 tallet. Ved siden af paladset ligger Muhammed Ali moskeen, en flot stor knejsende moske med udsyn over hele Cairo fra pladsen uden om. Indvendig er moskeen dekoreret så overdådigt, at man helt mister vejret, når man træder ind i den. Det kan ikke beskrives, men skal opleves. Jeg sad længe andægtigt og betragtede udsmykningens farveorgie et helt fantastisk skue.

   Derfra gik turen til den orientalske basar Khan-el-Khalili, hvor jeg fulgtes med de to piger fra dagen før. Selvfølgelig havde de hele dagen, også selv om vi skulle i moskeen, været iført det ultrakorte look og fik derfor mange obskøne tilråb fra mændene i basaren, hvilket de var ret forarget over. Jeg orkede ikke at fortælle dem, at de med deres påklædning selv havde bedt om tilråbene. Efter basarbesøget skulle de heldigvis videre til Luxor, mens jeg tog tilbage til mit hotel mæt af dagens oplevelser.

   Flyveturen til Aswan gik fint, og jeg nød det smukke syn over Egypten. Ved ankomsten blev jeg modtaget af rejsebureauets lokale repræsentant og kørt til mit hotel Isis by Nile, et hyggeligt sted, hvor jeg fik min egen bungalow. Da jeg trådte ind i værelset, fik jeg grineflip, fordi badehåndklædet var foldet på en måde, så det lignede en Ibisfugl og anbragt på min seng, det måtte jeg have et billede af! Det var ved at blive mørkt, selv om klokken kun var syv. Jeg var sulten og fandt derfor hurtigt min yndlingsplads i hotelbaren ved siden af swimmingpoolen lige ved siden af Nilen med udsigt til Elefantiner-øen, den modsatte bred, trafikken på floden og solnedgang. Dette sted blev hurtigt min yndlingsplads på hotellet, og jeg sad der hver aftenen og nød livet. De næste to dage skulle jeg klare mig selv, inden den danske guide ankom med krydstogtskibet torsdag eftermiddag.

   Det Nubiske museum rummer fund fra det gamle Nubien beliggende syd for Aswan. En stor del af området er nu oversvømmet på grund af dæmningen. Da man byggede denne, fik man travlt med at redde mange oldtidsminder, en del blev udstillet på det Nubiske museum, som først åbnede for få år siden, et rigtig godt museum med fund fra stenalderen og frem for alt godt indrettet. Jeg fik et indtryk af nubiernes liv fra oldtiden og frem til i dag med en grundig forklaring på engelsk. Til slut kunne jeg studere bygningen af Aswandæmningen, samt hvorledes Abu Simpel templet blev flyttet højere op, og hvordan det lykkedes at flytte Philæe-templet. Omkring museet lå en smuk have, som jeg nød at gå rundt i. Den var formet som et stenlandskab med mini floder, bede med blomster og små vandfald. Museet var højt beliggende med en dejlig udsigt over Aswan.

   Fra haven fik jeg øje på den koptiske kirke, og på vej tilbage gik jeg ind for at se den. Den lignede ikke andre kirker, jeg havde set, idet der næsten ingen udsmykning var, men det fik jeg en forklaring på. Inde i kirken mødte jeg præsten, som jeg hurtigt faldt i snak med, han fortalte, at kirken slet ikke var færdig endnu, selv om den var taget i brug. Der var ingen penge til udsmykningen. Vi fik os en snak om den koptiske kirkes ritualer, og jeg fortalt ham om vores ritualer, hvorpå han trak et forhæng fra, så jeg kunne få lov til at betragte det allerhelligste. På en eller anden måde lykkes det mig altid, når jeg er alene at blive lukket ind, hvor der ellers ikke er adgang! Noget jeg ellers kun er ude for, når jeg rejser med Sfinx. Der var i langsomt tempo et kvarters gang tilbage til hotellet, og alligevel blev jeg antastet flere gange af taxaer for at blive kørt hjem, de kunne ikke forstå, at jeg hellere ville gå. Jeg var tilbage sidst på eftermiddagen varm svedig og kaffetørstig, så efter et hurtigt bad gik jeg op på min yndlingsplads ved siden af Nilen med en bog fik en kop kaffe, sad og nød udsigten ind imellem at jeg læste.

   Om eftermiddagen skulle min guide og de øvrige deltagere på rundrejsen ankomme, troede jeg. Det viste sig, at bortset fra et par udflugter i Luxor, skulle jeg være alene med Kristina, den danske guide, på resten af turen. Hun var arkæologistuderende fra Odense og holdt sabbatår fra studierne. Vi tog af sted med feluka over på den anden side af Nilen, hvor der var besøg i en Nubisk landsby, herligt at komme som enlig turist og prøve at gøre sig forståelig overfor kvinderne, som sad og lavede mad. De var ved at lave grøntsagssuppe. Indretningen var spartansk men hyggelig, og der så rent og pænt ud, selvfølgelig fik jeg tilbudt te. Derefter gik sejlturen videre til Kitchener øen, opkaldt efter lord Kitchener, som anlagde en botanisk have på øen. Han fik øen foræret efter et vellykket togt til Sudan i 1890’erne. Lord Kitchener er ellers mest kendt som engelsk admiral under første verdenskrig. Han faldt i slaget ved Jylland 1916. Vi gik en tur gennem haven, som bar præg af, at vi var gået ind i den varme tid, mange af blomsterne var visne, og jorden manglede vand. Tilbage mod hotellet sejlede vi forbi hotel Old Cataract og så, hvordan det ligger og knejser på klipperne. Det var min sidste aften i Aswan, næste dag skulle turen gå nordpå til nye oplevelser.

Tidligt fredag morgen blev jeg hentet til formiddagens udflugt, som gik til Aswan dæmningen, den ufuldendte obelisk og videre til Philæe-templet, d.v.s. Aswandæmningen havde jeg til den lokale egyptiske guides frustration valgt fra, hvorfor skulle jeg dog spilde en time der, når jeg sagtens kunne bruge tiden de andre to steder, den er trods alt ikke 2000 år gammel! Jo, jeg benyttede mig af, at der kun var mig på udflugten. Så det blev altså først det gamle stenbrud, hvor der lå en stor obelisk, som næsten var hugget fri, hvorpå den åbenbart revnede, så de gamle egyptere opgav at hugge videre.

   Philæe-templet er fra hellenistisk tid bygget som de gamle egyptiske templer men med græsk islæt. Før Aswandæmningen blev bygget, lå den på en anden ø, som var oversvømmet halvdelen af året og derfor svær at besøge. Da så dæmningen blev bygget, var den oversvømmet hele året, men ved et storstilet projekt finansieret af UNESCO og med hjælp fra italienske arkæologer, blev templet flyttet og genopført på en anden ø, som er tør hele året. Man kan stadig se enkelte rester fra projektet ude i vandet.

   Sejlturen derud i den tidlige morgensol var pragtfuld, og templet ligger ganske flot og spejler sig i vandet. Jeg var ret imponeret, men det var jo også, bortset fra daltemplerne ved pyramiderne, det første rigtige tempel jeg så i Egypten, så jeg brugte derfor en del tid til at gå rundt og studere reliefferne. Åbenbart så lang tid, at den egyptiske guide spurgte Kristina, om jeg skulle studere hver sten. Jo jeg var allerede berygtet som meget interesseret, og det fortsatte i Luxor, hvortil rygtet var nået inden jeg nåede frem til byen. Jeg fik revet mig løs fra dette smukke sted, og turen kunne derefter gå tilbage til Aswan, hvor jeg steg om bord på krydstogtskibet A/S Montassar og blev indlogeret i en hyggelig kahyt med udsigt til Nilen. Hjemmefra havde jeg hørt, at mere end halvdelen af turisterne på Nilkrydstogt får dårlig mave, så jeg havde rustet mig hjemmefra med medicin og rehydreringsvæske, men jeg hører åbenbart til den anden halvdel, for jeg har endnu aldrig været syg i Egypten.

   Kort efter frokost stævnede skibet fra kaj. Jeg sejlede nordpå med udsigt til skiftende landskaber. På grund af årstiden var der ikke ret mange passagerer om bord, så der var god plads, og jeg fik anbragt mig på soldækket under en parasol for at nyde udsigten. Det var afstressende at sidde der, mens skibet langsomt sejlede nordpå. Undervejs til Luxor skulle skibet lægge til ved to templer. Det første lå ved Kom Ombo, hvor vi stævnede ind ved solnedgangstide, en flot indsejling. Templet er egentligt et dobbelttempel viet til to gudefamilier, det højre til den krokrodillehovede Sobek det venstre til den falkehovede Haroeris. Pilgrimme kom til dette tempel for at bede om helbredelse og orakelsvar. Ved siden af templet findes et lille kapel for gudinden Hathor, dér er der udstillet mumier af krokodiller, som er fundet på området under udgravningerne af templet. Da solen var forsvundet bag horisonten, vendte vi tilbage til skibet til den videre sejlads.

   Kristina og jeg blev hurtigt gode venner, og da vi var de eneste danskere om bord, spiste vi alle måltiderne samme.  Vi fik snakket en del mest om historie og rejseoplevelser. Det viste sig, at jeg vidste mere om hellenismen uden for Egypten, end hun gjorde, og jeg kunne fortælle hende en del om Alexander den Store, jo, en hyggelig sejltur.

   Når krydstogtskibene ligger ved kajen, er de anbragt side om side, så vi skulle gå gennem fem andre skibe, før vi nåede vores, derfor fandt vi på at gå på opdagelse i de andre skibe på vej tilbage fra vores udflugt. Pludseligt mens vi var rundt på et skibene, sejlede vores skib, troede vi. Hvad nu? Nå, skibene skulle bare bytte plads, vi var på nummer tre, nummer fire skulle sejle, og Montassar var nummer seks. Sikken en leben. Da skibene havde lagt sig på plads igen var vores nu nummer syv. Denne trafik med at bytte plads skete flere gange dagligt i de to dage vi lå der.

   Den dag skulle jeg selv finde på noget, men det var ikke svært. Jeg gik ad strandpromenaden forbi Luxor-templet til mumificerings-museet, hvor der i billeder og plancher blev fortalt hvordan selve balsameringen foregik i det gamle Egypten. Jeg brugte et par timer i dette lille museum. Det var nu frokost tid og drønvarmt, så de næste par timer tilbragte jeg ved hotellets swimmingpool med en bog. Sidst på eftermiddagen drog jeg af sted igen, tog en taxa til Luxors arkæologiske museum, hvor der var en del fund fra området. Helt specielt bemærkede jeg en del statuer fra skjulestedet i Luxor-templet. 1989 opdagede arkæologer her 26 meget smukke statuer mange næsten ubeskadigede. De var skjult her af oldtidens præster og blev opdaget, da man på grund af stigende grundvand blev nødt til at afstive søjlerne. Nu er undergrunden stabiliseret og søjlerne sat sammen igen, men man er nødt til fortsat at efterse området. Da jeg kom fra museet, var det blevet lidt køligere kun 35 graders varme, og jeg besluttede mig til at gå de ca. 1500 meter hjem til hotellet langs med Nilen. Luxor-templet så flot ud i solnedgangens skær, og da solen først var helt væk blev projektørerne tændt. Jeg var godt træt og gik tidligt i seng for at være frisk til den følgende dags oplevelser. De sidste dage skulle vise sig at blive ganske interessante.

Efter besøget gik turen videre til Deir el-Bahari, dronning Hatschepsuts dødetempel. Hun var gift med Thutmosis 2. Efter hans død mens hendes nevø var barn, tog hun magten og regerede i 15 år som Farao. Hun udsendte handelsekspedition til landet Punt det nuværende Somalia. På væggene i templet er der relieffer, der fortæller herom. Da hendes nevø kom til magten som Thutmosis 3., fjernede han hendes navnetræk mange steder. Selve templet har en pragtfuld beliggenhed med udsigt herfra til Luxor.

   Så kom vi endelig til kongernes dal. Stedet jeg havde set frem til med stor forventning. Det sidste stykke vej op til gravene foregik med lokale åbne busser og mellem gravene til fods. Der var varmt ikke en vind rørte sig, og ingen steder kunne man købe vand. Jeg havde som den eneste været forudseende og havde rigeligt med vand med til de 2 timer, der var sat af til besøget. Billetterne gjaldt til tre kongegrave, derudover havde jeg som den eneste købt ekstra billet til Tut-ankh-amons grav. Det var en oplevelse at gå rundt i gravkamrene og se de flotte malerier, som var ca. 3500 år gamle. Der var billeder af guder og konger i lofterne stjernehimmel og overalt på væggene hieroglyffer med dødebogen og de enkelte Faraoers kartouche. Mest overvældende var det at komme ned i Tut-ankh-amons grav. Det var den mindste af gravene og havde egentligt ikke meget udsmykning, men da jeg stod nede i denne lille grav og huskede på alle de fund jeg havde set i Cairo, kunne jeg ikke lade være med at spekulere over, hvordan graven dog kunne have rummet alt dette. Jeg kunne godt have brugt længere tid der, men jeg var jo ikke alene og præcis på den aftalte tid var jeg ved mødestedet igen, de andre havde da ventet utålmodigt en halv tim på mig, de havde jo glemt drikkevarerne! Turen gik tilbage til Luxor, så frokosten kunne indtages der.

   Om eftermiddagen gik jeg min første tur i basaren, fik bestilt bluser med kartouche med mit navn og også et par stykker som gaver. Aftenen var programsat med besøg på Karnak-templet til lys og lyd show. Jeg havde læst hjemmefra, at det skulle være den bedste måde at indlede besøgene her, og jeg blev bestemt ikke skuffet, det var en fantastisk tur, som endte ved den hellige sø, og jeg havde store forventninger til den næste dag, hvor turen skulle gå først til Karnak-templet og bagefter til Luxor-templet.

Jeg blev fuldstændigt overvældet af denne store hal på 6000 kvadratmeter d.v.s. større end Peters-kirken og Skt. Pauls Katedral tilsammen. I hallen var der ikke mindre end 134 søjler i højden mellem 19-23 meter og alle 15 meter i omkreds. Alle søjlerne var dekoreret med malede relieffer og stod ganske tætte. Hallen er bygget af Seti 1. og Ramses 2. På væggene ligeledes malede relieffer, så det tog lang tid at studere alt dette. Dette sted måtte jeg vende tilbage til, inden jeg skulle rejse hjem igen.

   Derfra gik turen videre til Luxor-templet. Det meste af dette tempel er bygget af Amenophis 3. og Ramses 2. Også op til dette tempel er der en sfinks allé af løvekroppe og med menneskehoveder. Denne allé er i alt 2 km lang og når hel til Karnak-templet, er endnu ikke udgravet endnu, da der er bygget oven på statuerne. Hele området har været dækket af jord. Ved indgangen til selve templet store statuer af Ramses 2. samt en obelisk. Den anden obelisk, der har været foran templet, kan nu ses på Place de la Concorde i Paris et sted, hvor den efter min mening slet ikke hører til. Det var ellers meningen at de begge to skulle være flyttet til Frankrig, men det var heldigvis for besværligt.

Hypostylhallen her havde kun 32 søjler, men hele tempelområdet var flot. Da man skulle udgrave templet, viste det sig, at en moske var bygget oven på templet, hvorfor der et hjørne, der endnu ikke er udgravet og heller ikke bliver det. Udflugten sluttede her, men jeg blev et par timer her for at se grundigt på templet, inden jeg spiste frokost i basar kvarteret. Om eftermiddagen slappede jeg af og fordøjede dagens indtryk.

   Om eftermiddagen sejlede jeg sammen med Kristina over Nilen, hvor der var arrangeret ridetur på kamel rundt i landsbyen. Jeg havde prøvet at ride på kamel før, da jeg var i Indien, så uden at betænke mig besteg jeg dyret og fik en hyggelig ridetur i et par timer, hvorefter jeg var hjemme hos kamelføreren for at drikke te, inden turen gik tilbage til hotellet.

   Tidligt næste morgen gik turen hjem med fly via Cairo til København efter en dejlig tur med efter min mening fire højdepunkter: 1.pyramiderne, 2. Tut-ankh-amon samlingerne, 3. Karnak-templet og 4. Nefertaris gravkammer. Samtidig tænkte jeg på, hvornår jeg igen fik lejlighed til at besøge landet.