16-10-05: I 1968 rejste jeg med mine forœldre til Rom og Sorrento, og ved den lejlighed besøgte jeg Pompeji. Jeg har siden ofte haft lyst til at gense stedet, så da Sfinx besluttede at lave en rejse til Napoli, meldte jeg mig hurtigt som deltager. Tidligt om morgenen begav jeg mig til stationen for at tage toget til lufthavnen. Desvœrre går der ingen direkte fly til Napoli, så der var indlagt et flyskifte i München. I Kastrup mødte jeg flere, som jeg har rejst med før og fik hilst på dem inden flyet lettede. I München fik jeg hilst på resten inden rejsen fortsatte til Napoli. Efter fin flyvning ankom vi sidst på eftermiddagen til Napoli. I lufthavnen savnedes to kufferter, som stadig stod i Kastrup, idet SAS havde glemt at sætte dem på flyet! Efter at vi havde fået værelser, gik vi sammen ud at spise dejlig mad i nœrheden af hotellet.

17-10-05 Efter morgenmaden afgang fra hotellet med besøg i Capodimonte hvor Farnesesamlingen befinder sig. Billetterne var glemt på hotellet, så der var i første omgang kun adgang for dem over den kriminelle lavalder for gratis adgang nemlig 65. Vi andre ventede en times tid på at billetterne blev hentet på hotellet. Jeg er jo ikke til maleriudstillinger, men heldigvis kunne jeg beundre den oprindelige udsmykning i mange af rummene samt den flotte riddersal. Et af rummene udmærkede sig ved flere sjove kinesiske mosaikker. På vej hen til bussen stod jeg et kort øjeblik ved et udsigtspunkt og nød udsigten over byen. Hele området ligger højt over byen med en smuk udsigt, som desværre bliver skœmmet af at området ligger på indflyvningslinien til lufthavnen og at der derfor var lavtgående fly flere gange i minuttet. Derefter kørte bussen ned til det arkæologiske museum, hvorfra turen gik af små hyggelige gader til kirken San Lorenzo Maggiore. Kirken er bygget omkring år 1200 ovenpå en kirke fra år 500. Under kirken er der udgravet rester af den romerske bebyggelse med gader og forretninger et spændende sted. Derefter tid til frokost. Den italienske guide kendte en restaurant, hvor de laver en god pizza, så frokosten bestod af pizza margherita. Efter frokost besøg i Napolis domkirke ligeledes bygget omkring år 1200. Under kirken lå der også rester fra romertiden med huse, mosaikgulve og gamle vandledninger ned blyrør. Efter besøget i kirken gik vi tilbage til hotellet for at få et hvil inden aftensmaden. Aftensmaden blev indtaget ved fœllesspisning på Plaza Dante.

18-10-05: Dette var dagen for den vigtigste tur nemlig Pompeji, så ved ni-tiden om morgenen kørte bussen mod vort bestemmelsessted for ved ankomsten at opdage, at der var strejke! Den forventedes at slutte kl. 11.30,så efter en times venten blev vi lukket ind med yderligere venten ved billetkontoret. Her viste det sig at det var kun EU borgere over 65 år, som kom gratis ind nordmændene skulle betale, da de ikke havde fået museumskort, som vi andre havde fået! En streg i regningen.

Vi gik straks til Forum, så det og derfra videre til to huse, som normalt er lukket for publikum. Først til Menanders hus kendt for billeder illustrerende krigen om Troja. Huset har sit navn efter et maleri af poeten Menander som findes i et af værelserne. Længere nede ad gaden et hus, som først er udgravet i slutningen af halvfemserne, Julius Polybius' hus. Der findes mange fine malerier bl. andet et der beskriver Zeus, der bortfører Europa. Turen gik videre til det lille teater kaldet Odeon og derfra til det store, som er det dårligst bevaret. Så var det tid for frokost.

Efter frokosten fortsatte rundvisningen til badene også der fine malerier. I den nordlige del ligger Mysteriernes villa, og der begav vi os hen efter badene. Først skulle vi lige gennem gravpladsen inden vi nåede frem til en af de mest spændende villaer i området. Den har sit navn efter de fresker, der er fundet i et af rummene ti billeder man mener forestiller indvielsen til Dionysos. I et andet rum fandt man en vinkælder med lerkrukker der hver kunne rumme 200 liter vin. Det var nu tid at vende tilbage til bussen, undervejs stop ved Faunens hus. Det er i dette hus at man fandt den berømte mosaik af slaget ved Issos forestillende Alexander den store og den flygtende Dareios den tredie. Der er udstillet en kopi i huset originalen findes på museet i Napoli. Kort før udgangen så vi resterne af Apollo templet inden vi forlod området for at vende tilbage til hotellet, hvor vi ankom sidst på eftermiddagen, trætte efter en spændende tur gennem Pompeji. Der var dømt afslapning resten af dagen derfor bare en sandwich på værelset samt en god bog.

19-10-05: Efter en god lang nattesøvn var jeg frisk til dagens program. Turen gik til det arkæologiske museum, hvor en del af fundene fra Pompeji og Herkulanum befinder sig. En fin samling af mosaikker det flotteste var dog det med Alexander og Dareios. Det var imponerende at se de bitte små sten, der var brugt til billedet, de var næppe større end en halv cm på hver led, man kunne næsten tro at det var et maleri. De andre mosaikker var lavet efter samme princip. Der var også en del statuer og fine vœgmalerier. I et stort rum fandtes en flot udsmykning af loftet, på den ene endevæg et ur på den anden et kompas og dækket af glas en stribe i gulvet, der viste solens gang gennem stjernetegnene. Til slut kom vi ind i det hemmelige rum med udelukkende erotiske statuer og malerier. Suetonius nævner i sin biografi om kejser Tiberius, at han havde erotiske billeder i sit soveværelse. Suetonius er nok ikke det bedste sandhedsvidne, men han levede omkring år hundrede efter Kristus og han skrev den første biografi af de tidlige romerske kejsere.

Efter museet kørte vi op til Genarros katakomber, der mener man at Napolis helgen Gennarro blev begravet efter at han led martyrdøden. Da vi gik fra bussen til katakomberne regnede det voldsom, man da vi kom op igen, var regnen næsten ophørt. Det var den eneste gang, hvor regnvejret generede os, de andre gange det regnede var om aftenen eller om natten.

Vi var tilbage ved hotellet ved frokosttid og tid til mad og et hvil inden en byvandring gennem små gader. Undervejs besøg i et par kirker, den mest spændende Cappella Sansevero med mange sjove detaljer. Derefter tid til aftensmad og i seng.

20-10-05: Dagen var afsat til en heldagstur til Campi Flegrei. Første stop Cuma med et vejanlœg med en tunnel ud til en havn anlœgget er bygget i det første århundrede før Kristus. Vi gik videre af en lang gang hugget ud klippevæggen. Gangen fører frem til Sibyllen. Virgil fortœller i Œneiden om hvordan Œneis gik i land, og man siger, at han mødte Sibyllen her. Under forfølgelsen af de kristne, holdt de til her. Turen endte på toppen af Akropolis, hvor der er ruiner af et Apollontempel. Herfra en smuk udsigt ud over området.

Derpå kørte vi til Baia den mest besøgte badeby i romersk tid. Byen havde ikke det bedste ry på grund af det letlevende liv i byen. Kejser Nero havde en villa i byen der findes stadig rester af hans villa. Videre ned gennem byen til termerne med en kuppel over og fisk i vandet.

Fra ruinområdet kørte bussen gennem snørklede veje til Castello di Baia bygget af Anjou familien og indeholdende et arkæologisk museum.

Efter frokosten som blev indtaget i Mysenium besøgte vi et stort vandreservoir fra det 1.århundrede efter Kristus, det kunne indeholde 12.000 kubikliter vand, et gigantisk bygningsmonument længde 70 meter bredde 25,5 meter højde 15 meter. Hele reservoiret er muret op og dækket med mørtel. Derefter kørte vi tilbage til Napoli, hvor vi ankom ved aftenstid og regnvejr. Om aftenen spisning på en nœrliggende restaurant.

21-10-05: Sfinx havde glemt at sætte Herkulanum på programmet, men for mig ingen Napolitur uden denne spændende by, så sammen med 4 andre tog jeg en taxa til udgravningerne. Byen blev totalt ødelagt ved Vesuvs udbrud i år 79 efter Kristus, men i modsætning til Pompeji, nåede de fleste indbyggere at flygte. Grunden var at Pompeji blev ramt af giftige svolvdampe og brændende aske, mens Herkulanum blev dækket af op til 20 meter lava. Den var derfor skjult indtil begyndelsen af det attende århundrede. På grund af lavaen er udgravningen besværlig. Det var en oplevelse at gå rundt i byen og beundre de mange fine detaljer i opbygningen af husene samt de mange velbevarede mosaikker og bemalede vægge. Det tog fire timer at gå rundt i byen og midt på eftermiddagen var vi tilbage på hotellet og efter en sen frokost og et hvil gik jeg ned til Piazza Plebiscito, som er en stor åben plads, hvor Palazzo Real, det gamle kongeslot er beliggende. Indgangen var flot og der var en overdådig trappe op til salene, som var udstyret med gobeliner, malerier og gamle møbler. Efter besøget her gik jeg videre til Castel Nuovo den gamle middelalderborg, kiggede på den fine indgangsportal og så nogle af salene indenfor bl.andet riddernes mødesal. Derpå tilbage til hotellet et lille hvil inden aftensmaden.

22-10-05: Afgang fra hotellet kl. 8.00 ned til havnen for at tage båden til Capri. Der var planlagt besøg i den blå grotte, men da jeg har vœret der før valgte jeg at tage op i Capri by og gå lidt rundt der. Jeg gik først til Augustus haver, hvorfra der er en god udsigt langs klippekysten, derfra gik jeg til Certosa og så de gamle bygninger. Jeg var nu kaffetørstig og gik tilbage til torvet for at nyde en kop. I mellemtiden var de andre vendt tilbage fra den blå grotte og det var tid til næste punkt på programmet nemlig Villa Jovis en af Tiberius villaer, han havde i alt 12 på Capri og levede de sidste 10 år af sit liv på øen. Turen derop var stejl flere steder og tog i alt 45 minutter. Villaen har været stor og i flere etager kun de nederste var bevaret delvis, udsigten fantastisk. Turen ned gik hurtigere, og da vi var kommet vel tilbage til Capri by tog vi bussen til Anacapri for at spise frokost. Efter frokosten gik vi op til Axel Munthes villa Sct. Michele en noget speciel villa med mange sjove detaljer. Så var det tid at vende tilbage til havnen og gå om bord på båden for at sejle tilbage til Napoli.

Da vi kom tilbage til Napoli og gik forbi Palazzo reale, holdt der flere politibiler i gaderne. Vi for flere gange sammen over skud og fyrværkeri, men vi fandt hurtigt et sted at spise. Også under middagen lød der høje skud i gaderne, så straks efter middagen skyndte vi os tilbage til hotellet. 

23-10-05: Dagen var afsat til besøg i Caserta Italiens Versailles, så efter morgenmaden kørte bussen af sted. Slottet er bygget under Karl den 2. af Bourbon med Versailles som forbillede. Da vi ankom til slottet var der en lang kø af italienere ved indgangen, det var søndag og folk fra Napoli valfartede ud til slottet for at se på fortidens ødselhed. Selve trappen var endnu mere overdådig end Palazzo Reals. Alle rummene er udstyret med flotte væg- og loftdekorationer og gamle fine møbler. Der var et skalkammer med kronregalier dog ikke så flotte som de danske på Rosenborg Slot. I rummet ved siden af skatkammeret stod to gamle fine vugger. Efter besøget her så vi haven, kørte de tre kilometer ned til det nederste af haven og så på små og lidt større vandfald.

Da vi havde set dette kørte bussen til Caserta Vecchia beliggende i 300 meters højde på toppen af bjerget en hyggelig gammel by med små snævre gader. Der spiste vi frokost, beså vi katedralen med en blanding af stilarter smuk enkel kirke. Bussen kørte derefter tilbage til hotellet, hvor vi ankom ved syvtiden. Det var nu tid til at pakke kuffert da vi skulle forlade hotellet straks efter morgenmaden, så efter en let aftensmad gik jeg i gang.

24-10-05: Sidste dag i Napoli, så efter morgenmaden blev bagagen sat i bussen og vi blev kørt til Pio Monte della Misericordia, hvor der hænger et berømt billede af Caravaggio, der skildrer de syv barmhjertighedsgerninger. Mens vi ventede udenfor, fortalte en af guiderne mig, at det skyderi, vi havde hørt et par dage før bare var en terrorøvelse! Inden jeg rejste til Napoli havde jeg læst på en netavis, at der var planlagt en terrorøvelse i Napoli, men det havde jeg glemt alt om. Da jeg havde set kirken, forlod jeg resten af gruppen og gik langsomt gennem de snævre gader til Chiesa di Santa Chiara så kirken og fortsatte klosteret og gik rundt i klosterhaven og beundrede de mange fine detaljer. Derfra gik jeg over gaden og besøgte Chiesa del Gesu' Nuovo.

Mens jeg havde besøgt kirken, havde der været støj på pladsen udenfor; der var en større demonstration i gang og kort efter at jeg var kommet ud fra kirken, bevægede den sig langsomt ned ad den vej, jeg var på vej hen i mod. Jeg valgte en anden vej for at møde de andre uden for Teatro San Carlo bygget i 1730'erne med fin kongeloge og pæn ornamentik. Demonstrationen var i mellemtiden nået ned til Piazza Plebiscito, hvor den gik i opløsning. Der var lige tid til en kort lunch i Galleri Umberto, en forretningsarkade bygget i 1830 inden turen gik til lufthavnen. Det her været en dejlig tur med gode guider med megen viden. Næste år går turen til det sydlige Tyrkiet. Jeg ved endnu ikke om jeg kan tage med, selv om lysten er der. Fremtidige ønsker for Sfinxrejser kunne være: 1. Sicilien, 2. Jordan, 3. Libyen