Birgitte Dalums Ferieoplevelser

Philip den andens Makedonien 2018

Søndag den 10.juni

Paulus?

For 14 år siden var jeg rundt i Nordgrækenland med Sfinx bladet på en skøn rejse for at besøge historiske minder, og da Antikkens Venner udbød en rejse i det samme område, til meldte jeg mig straks, og nu sidder jeg i flyet på vej til Thessaloniki. Rejseledere på turen er Thyge C. Bro, extern lektor, mag.art. i klassisk arkæologi og Nanna Westergård-Nielsen, mag.art. i klassisk arkæologi.

Efter en fin flytur landede jeg i Thessaloniki, hvor bussen stod klar så gruppen kunne køre gennem det smukke landskab til byen Veria, hvor de næste 2 nætter skal tilbringes på et skønt hotel med fin udsigt og en dejlig swimmingpool, som straks blev benyttet. Først på aftenen kørte gruppen op til Paulus alteret, hvor han efter sigende skulle have holdt sine prædiker, da han besøgte byen. Derefter en god middag på en nærliggende restaurant, maden typisk græsk. Sammen med nogle af de andre gik jeg gennem byen hjem til hotellet.

Mandag den 11.juni

Mosaik fra Museet i Dion

Vågnede tidligt om morgenen og sad på min altan for at nyde udsigten indtil det var tid til at spise morgenmad. Efter morgenmaden kørte vi til Aigai for at gå en tur op til udgravningsområdet med det gamle kongepalads, som ligger højt med en fin udsigt, paladset er stadig under udgravning, men det var muligt at komme til at se fine mosaik gulve. Efter besøget der gik vi ned til bussen for at køre videre til Dion for at besøge museet med fundene fra den nærliggende antikke by Dion, som har navn efter Zeus. Selve ruinområdet besøgte vi efter frokost. Området er nogle steder oversvømmet men andre steder kunne vi gå rundt i ruinerne af den engang store by hvor der har været flere badeanlæg. Turen gik derpå tilbage mod Veria for at gøre et ophold i Vergina for at se Philip den andens pragtfulde grav med alle fundene. For mig et skønt gensyn, da jeg på en tidligere har besøgt området. Vel tilbage på hotellet et kort hvil inden en gåtur rundt i den gamle bydel og aftensmad på den samme restaurant som dagen før.

Tirsdag den 12.juni

Badekar i Pella

Sidste nat i den lille hyggelige by og som vanligt vågnede jeg tidligt til en stille morgen på altanen inden morgenmaden og afgang til flere oplevelser. Turen gik først til Aristoteles skole i Mieza hvor han efter sigende skulle have undervist bl.andet Alexander den Store. Det var et skønt sted med en smuk udsigt over landskabet. Ikke langt derfra i byen Lefkadia besøgte vi 3 fine kammergrave den ene af gravene Dommergraven er dateret til Alexanders tid. På vej derfra til Edessa besøgte vi en vingård højt oppe i bjergene dejlig afslapning fra oldtiden. I Edessa så vi ruinerne af en gammel formodentlig makedonsk by neden for den moderne by, vi gik rundt i byen inden det var tid til frokost, som blev indtaget i selve den moderne by tæt på et fint vandfald, der var god tid til at betragte og gå en lille tur ved vandfaldet, inden turen gik videre til dagens højdepunkt.

Midt på eftermiddagen nåede vi frem til det arkæologiske museum i Pella et rigtigt godt museum med fund fra byen. Specielt mosaikkerne og de mange guldfund var rigtig fine. Efter at have brugt god tid på at se museet kørte vi ned til de nærliggende udgravninger af den store by, hvor vi på rundgangen der fik set et par huse, byens Agora og de fine badeanlæg alt fra den makedonske tid. Vi nåede frem til vores hotel først på aftenen middag på en nærliggende restaurant.

Onsdag den 13.juni

Galerius Palads

I dag skulle vi besøge de vigtigste udgravninger i Thessaloniki, og da de ikke ligger langt fra hotellet fik vi en lille rundtur i byen i det varme vejr. Først gik vi til det arkæologiske museum for at se de mange fine fund der er gjort i byen virkelig en oplevelse at se de mange figurer i ler mange bemalede og godt udført, der var også fine fund af guld og en stor flot beholder af bronze, der blev brugt et par timer, inden vi gik videre for at besøge Galerius' palads, som var under restaurering sidst jeg var i byen. Imponerende hvad romerne var i stand til at bygge.

Efter frokost fik jeg et skønt gensyn med Galerius buen med skildringen af hans kamp mod sassaniderne samt af Rotunden, der ligger ganske tæt på buen. Rundgangen sluttede med et besøg på det romerske Forum inden vi skiltes. Jeg gik ned til vandet, og gik langs det til det Hvide Tårn og derfra hjem til hotellet. Aftensmad på en nærliggende restaurant med efterfølgende kaffe ved vandet.

Torsdag den 14.juni

Den gamle bymur Thessaloniki

Egentlig skulle vi bare passe os selv denne dag, men da gruppen havde udtrykt ønske om at besøge byzantinske kirker, blev formiddagen brugt til at se på dem. Vi begyndte med Osios David, som ligger højt over byen og da der var taxastrejke, gik vi op til den spændende lille kirke, hvor der var en smuk udsigt fra. En af deltagerne var præst og vidste en del om denne kirkes historie og fortalte os om den, inden vi gik ind i kirken for at betragte det indvendige. På vej ned til byen passerede vi den gamle bymur samt hyggelige bygninger på begge sider af vejen. Den næste kirke vi besøgte var Aigai Dimitriou stor fin kirke ikke langt fra Galerius buen.

Her forlod jeg gruppen sammen med Kirsten og fortsatte til Aia Sofia, som er byens domkirke også en fin kirke. Alle tre kirker havde vi begge besøgt tillige så fint gensyn. Det var nu frokosttid, så vi fandt et sted at spise ved siden af Galerius palads, fint måltid. Vi sluttede dagen med en sejltur i havnen, inden vi gik hjem til hotellet til lidt hyggesnak på værelset. Det var meningen at vi skulle ud at spise om aftenen, men det regnede så voldsomt at hele gruppen var nødt til at spise et elendigt måltid på hotellet.

Fredag den 15.juni

Petralonahulen

Så forlod vi Thessaloniki for at tage videre til Kavala via halvøen Chalkidiki for at besøge spændende lokaliteter. Vejret så lidt truende ud med tunge regnskyer, men heldigvis kom regnen kun mens vi sad i bussen eller besøgte museer. Det første stop var ved Petralona hulen med forhistoriske fund og en del flotte stalakiter. Vi gik rundt i grotten i en lille time, inden turen gik til oldtidsbyen Olynthos højt beliggende på en top med fin udsigt over landskabet. Der var omrids af husene og i nogle af dem fine mosaik gulve. En sen frokost blev indtaget efter en lang køretur på en strandcafé.

Efter frokosten kørte vi til Amfipolis med besøg på et lille museum med fund fra området samt besøg ved en antik bro og bymur. Vi sluttede af ved en hellenistisk villa med fine vægmalerier. Graven med Karyatiderne og det fine mosaik gulv, som blev opdaget for nogle få år siden, var endnu ikke åbnet for offentligheden, der fare for sammenstyrtning af graven og ingen penge til at sikre den. Sidst på eftermiddagen nåede vi frem til vort hotel i Kavala. Det ligger højt med en skøn udsigt over Middelhavet med Thasos i det fjerne.

Lørdag den 16.juni

Det gamle kalkbrud Thasos

Vejret tegnede fint til udflugten til Thasos, så vi kørte til den nærmeste havn og tog med bilfærge den korte vej til øen. Vel i land gik vi den korte vej til museet i regnvejr. Museet var ikke stort men havde mange fine ting. Da vi kom ud fra museet var det holdt op med at regne så vi kunne gå rundt i de nærliggende ruiner af det antikke agora.

Derefter kørte vi til den sydligste del af Thasos til Aliki for at slappe af i nogle timer med frokost og badning på en skøn strand. Der blev også tid til at gå en tur til det nærliggende marmorbrud der fungerede fra 600 før Kristus til 600 efter Kristus. Vi kørte derpå tilbage til havnen for at sejle tilbage til Kavala og vort hotel. Om aftenen middag på en restaurant ved havnen.

Søndag den 17.juni

Philippi

Vi forlod hotellet i Kavala efter morgenmaden for at køre til Philippi, et af de steder jeg havde været før så et dejligt gensyn først med det lille museum med fundene fra området derpå en tur rundt i ruinbyen, hvor det meste stammede fra den romerske tid. Det var her det berømte slag fandt sted mellem Cæsar morderne Cassius og Brutus på den ene side og Antonius og Octavian på den anden side i år 42 før Kristus, slaget der blev vundet af de sidstnævnte. Prøvede at forestille mig hvor de forskellige hære var placeret i landskabet, inden vi gik mod bussen og fortsatte til vort hotel i Alexandroupoli luksus med egen badestrand. Frokosten blev indtaget på Strandpromenaden med udsigt mod Samothrake, hvor vi skal hen i morgen. Da jeg havde spist, gik jeg en tur hen til havnen og lidt rundt der, men da det trak op til torden skyndte jeg mig tilbage til hotellet og nåede indenfor inden det begyndte at regne. Aftensmad på Strandpromenaden.

Mandag den 18.juni

De store guders Helligdom Samothrake

Den sidste dag blev brugt til en skøn tur til Samothrake, som blot ligger 30 km fra Alexandroupoli, men på grund af strømforhold tog det to en halv time at sejle over til øen. Efter at vi var kommet i land kørte vi til De Store Guders Helligdom som ligger på en bjergskråning. Der er den berømte statue Nike fra Samothrake fundet og området var spændende at gå rundt i med de mange ruiner med træer og vand i baggrunden.

Vi spiste en skøn frokost med salat og gedekød i en lille landsby oppe i bjergene, inden vi kørte ned til en lille strand, hvor vi fik et dejligt bad inden turen gik med færgen tilbage til fastlandet til en sen afskedsmiddag på Strandpromenaden.

Tirsdag den 19.juni

Amfipolis løven

I dag skulle turen gå hjemad efter en skøn tur i Nordgrækenland. På vej til lufthavnen var der lige tid til at besøge den store Amfipoli løve, som stammer fra Alexander den stores tid også et skønt gensyn. Turen har været rigtig god og godt ledet af Thyge og Nanna, som undervejs har sat os godt ind i Historien og været imødekommende overfor spørgsmål så atter en super rejse med Antikkens Venner. Næste tur planlagt til Kroatien og Norditalien håber på at komme med der også.

Nyeste kommentarer

03.08 | 07:23

Det er har været en god tur - flot hjemmeside

04.11 | 16:28

Rigtig fin tur og en rigtig fin dagbog, hvor alle væsentlige detaljer var medt...

30.10 | 16:48

Tak fordi du deler billeder og dagbog fra en yderst interessant rejse!

16.07 | 19:35

hej Birgitte. Dejligt at se dine billeder fra det romerske Britannien. Du f...