Nilens 3.katarakt

Nilen

I foråret 2013 havde folkeuniversitetet et kursus om det gamle Nubien med alle de spændende ting der er af ruiner fra faraonisk tid, og jeg regnede med at det ikke var muligt at komme til at se dem men for lidt over et år siden søgte Egyptolog Lise Manniche interesserede til en tur til Sudan og nu sidder jeg i Cairos lufthavn og venter på det næste fly til Khartoum sammen med en gruppe fra Dansk Egyptologisk selskab. 

Uden for museet

Flyet landede ca. 3 om morgenen og det tog et par timer at komme igennem lufthavnen idet de var ret langsomme til at sætte visumstemplet ind i passet det var de fire mand om, en checkede pas, en udskrev label, en satte den i og den sidste stemplede jo det var teamwork!! Vi nåede derfor først frem til vort hotel i Khartoum kl. 6 om morgenen, så der var kun ganske få timers hvile inden vi sidst på formiddagen begyndte ned vores bytur. Første stop var Mahdiens mausoleum som dog kun kunne ses udefra, men der var adgang til Khalifa House museum lige ved siden af hvor der var minder om tiden i 1800 tallet. Derefter besøgte vi et lokalt marked hvor de handlende i modsætning til egypterne ikke råbte efter for at sælge sagde velkommen og gerne viste deres varer uden købetvang. Vi tog videre til den lokale sejlklub for at drikke kaffe og kigge på Nilen. Efter et kig på stedet hvor den blå og hvide Nil løber sammen var det tid til at besøge det arkæologiske museum med mange fine fund. Sidst på eftermiddagen vendte jeg tilbage for at nyde udsigten fra hotellet til Nilgrenenes sammenløb inden et tiltrængt hvil inden en god middag i hotellets restaurant. 

Den smukke ørken

Efter morgenmaden skulle vi begynde på vor lange tur rundt i ørkenen, og bilkaravanen stod klar syv biler ialt med tre passagerer i hver bil, og snart efter befandt vi os i ørkenen med enkelte oaser. I selve ørkenen voksede der spredte enkeltstående akacietræer og vi så en del kameler og æsler. Frokosten var medbragt fra Khartoum og blev indtaget ved en spartansk motorvejs café i ørkenen, inden vi midte på eftermiddagen nåede frem til Nuri, hvor der ligger ca. 61 pyramider efter konger og dronninger den mest kendte er Taharga. Vi gik gennem sandet til pyramiderne og rundt om flere af dem et rigtigt fint sted. Ved solnedgangstid nåede vi frem til vort overnatningssted i Karima, som ligger tæt på pyramider og en flot klippe ved navn Jebel Barkal som så smuk ud i lyset fra solnedgangen, aftensmad på hotellet.

Kermas defuffa

Vi spiste morgenmad allerede kl.6 og kørte før solopgang for at nyde den ude i ørkenen. Vi fortsatte videre mod Kawa en tilsandet by tæt på Nilen, vejen dertil gik gennem ørkensandet i et par timer med ophold undervejs for at nyde stilheden og landskabet. Den sidste times kørsel foregik med sandfygning, inden vi nåede Kawa som har ruiner helt tilbage fra Amenhotep d. tredjes tid. Frokosten indtog vi med udsigt til Nilen. Efter frokost kørte vi videre til Kerma som har været en stor og betydende by men som nu er ruiner, ved siden af ruinområdet var der et fint museum, hvor jeg specielt lagde til de syv statuer af de sorte faraoner som blev fundet i 2003. Kort før solnedgang nåede vi frem til vores teltlejr ude ørkenen vor vi skal være de næste to nætter.

Templet i Soleb

Efter en blæsende og kølig nat i teltet kørte vi efter morgenmaden til Wadi Sabo for at se 4500 år gamle klippeindskrifter der for det meste forestillende dyr som løver giraffer osv. Vi gik gennem den nærliggende landsby hvor beboerne hilste på os og nogle børnehavebørn sang for os. Derfra kørte vi til 3.katarakt og beundrede fra en klippetop udsigten over området et fantastisk syn. Vi sejlede over Nilen for at besøge templer først Sesebi med bare fire søjler derpå til Soleb hvor, vi spiste en sen frokost inden vi gik over til resterne af det store tempel, som stammer fra Amenhotep d. tredjes tid. Ikke lang derfra lå templet ved Sedeinga hvor der kun var en søjle og en del klippeblokke tilbage. Der bliver for tiden arbejdet der og udgravningslederen kom og fortalte om projektet. Derpå gik turen gennem ørkenen tilbage til lejren, som vi nåede efter mørkets frembrud til en lækker middag.

Taharga

Sidste nat i campen og nu havde blæsten langt sig, tid til at pakke sammen, få morgenmad og videre til næste overnatningssted. Første stop landsbyen Tombos for at se et stenbrud tæt på Nilen stammende fra Amenhoteps den første tid med mange interessante indskrifter. Der ligger også en stor 2800 år gammel statue af kong Taharga. Den lokale guide fortalte os at Tarhargas nubiske navn betyder stærk mand ikke en kriger men at få mange børn, så kvinder der ikke bliver gravide kommer for at berøre den ene arm. Vi gik igennem landsbyen hvor beboerne hilste på os ned til Nilen inden vi kørte videre ud i ørkenen indtil vi nåede en lille plads med en familie, der ved hjælp af en pumpe kunne dyrke forskellige afgrøder på de små marker, der holdt vi frokost med udsigt til den vidtstrakte ørken.                                                                                                     Efter frokost kørte vi til en dadelplantage og besøgte et Nubiske hus af den bedre kvalitet end den lille sivhytte i ørkenen. Vi fik te mens den lokale guid fortalte os om familiens liv. Den var velstående med parabol og fjernsyn. De havde mange rum med sengepladser til gæster, men foretrak de at tage sengene ud i gården og sove under åben himmel. Turen fortsatte gennem ørkenen til Old Dongola et ruinområde hvor der har været kristne kirker, templer og beboelse og grave både muslimer og kristne. Også her en smuk udsigt over Nilen. Vi nåede først frem til vort hotel i Karima efter mørkets frembrud så en hurtig aftensmad og i seng.

Jebel Barkal

Hotellet ligger ganske tæt på Jebel Barkal en 75 meter høj klippes, så efter morgenmad gik vi hen til klippen for at se de ruiner der er der med et par sfinxer i form af væddere op til en tempelruin stammende fra det nye rige. I klippen var der også en fin grav og over klippen svævede glenter. Hele området ved Jebel Barkal står på World Heritage listen. Vi gik rundt om klippen nogle valgte at bestige den men jeg foretrak at gå hjem til hotellet for at få et hvil inden frokosten.

Efter frokost kørte vi til El Kurru hvor der var en pyramide og vi var nede i to smukke grave, der stammer fra Napata kulturen, Napata var den nubiske hovedstad fra 800-400 f.Kr. Vi blev vist rundt af to arkæologer fra Københavns Universitet, som var i gang med de to grave. Selve arbejdet både der og i andre arkæologiske områder bliver betalt af Quatar. Vi kørte derfra ud til en forstenet skov som er 45 millioner år gammel et interessant sted.  

Vi havde opdaget at der var festival tæt ved vort hotel, så vi kørte derhen og gik rundt i området. De lokale fotograferede os og Lise Manniche blev interviewet til et turistfremstød i landet. Der var god tid til at se på boderne drikke kaffe samt prøve at tale med Nubierne, som var interesseret i at komme i kontakt med os. Efter en timestid blev vi kørt tilbage til hotellet.

Boplads

Straks efter morgenmaden var det tid til at køre videre til vort næste overnatningssted Meroe. Turen gik gennem Bauyda ørkenen, hvor det meste af kørslen var på ørkenveje i form af hjulspor i sandet, kun et enkelt sted kørte en af vognene fast men den blev hurtigt trukket fri. Der var mange stop det første gjaldt et klosterruin, hvor man kunne fornemme spisestue de små kamre, hvor munkene sov samt kirken. Udenfor var der flere grave med gravsten. Efter et par timers kørsel nåede vi frem til vort frokoststed under et flere hundrede stort træ med udsigt over ørkenen og tæt på en lille boplads hvor der boede en familie som havde geder, får, høns og kameler. Da vi havde spist bød de os gæstfrit indenfor, og vi hørte om deres liv i ørkenen og fik lov til fotografere deres bolig og dyr. Senere på eftermiddagen nåede vi frem til en gammel brønd, som har fungeret i flere generationer. Der var livlig aktivitet for dyrene skulle vandes og vi fulgte sceneriet i et stykke tid inden vi fortsatte mod Nilen, som vi nåede sidst på eftermiddagen, færgen lå klar og vi kom hurtig over på den anden side og efter yderligere kørsel kunne vi se pyramiderne i Meroe og teltlejren hvor vi skal bo de næste to nætter.

Meroé

Efter en god nats søvn i rigtige senge blev vi vækket om morgenen af en tjener, som spurgte om vi ville have te eller kaffe på sengen, herligt. Efter morgenmaden kørte vi de to kilometer til pyramiderne som ligger i to grupper med et par hundrede meter fra hinanden. Hele formiddagen blev tilbragt der mange af pyramiderne kan man komme ind i. De var dekoreret med fine relieffer i Egyptisk stil. Meroe var hovedbyen i det Kushitiske rige fra omkring 300 før Kristus. Transporten mellem de to steder foregik på gåben eller på kamelryg. På vej tilbage til campen besøgte vi et gammelt stenbrud, stenene blev brudt inden i grotten, hvor kvaliteten var bedre. Om eftermiddagen efter siesta og fortælling om den Nubiens historie, de forskellige stammer og kulturen kørte vi ud for at se Meroes kongeby efter kort besøg ved nok et stenbrug med fin sandsten. Kongebyen er endnu ikke fuldt udgravet men vi fik en fornemmelse af hvor der har ligget paladser, templer og bade. Vi gik rundt i området et par timer og på vej tilbage til campen var der lige tid til et stop ved pyramiderne som så flotte ud i lyset fra solnedgangen. 

Naga

Vi blev vækket tidligt med te så vi kunne komme af sted på den lange køretur tilbage til Khartoum før solopgang. Efter en times kørsel kørte vi ind på ørkenvejen for at besøge Naga, som på kushitisk tid var et frodigt sted og vigtig by, og hvor der lå et par fine templer. Lige ved siden af templerne lå en gammel brønd hvor folk var i gang med at hejse vand op, ud fra den længde æslerne måtte gå for at trække vandet op skønnede vi at den var 75 meter dyb!

Ikke langt fra Naga lå Mussawarat også et område med templer. Der holdt vi picnic under skyggefulde træer inden vi fortsatte til vort hotel i Khartoum sidst på eftermiddagen for at få et hvil inden vi i nat skal flyve hjem til Danmark. 

Kort efter midnat kørte vi til lufthavnen for at flyve den lange tur hjem. Vi skulle igen skifte i Cairo men uden at fortælle det til os var flyet aflyst, personalet påstod at det var dårligt vejr i Danmark, hvilket ikke stemte overens med Kastrup lufthavns hjemmeside, så via Istanbul nåede vi hjem ti timer forsinket.

Selve opholdet i Sudan var over al forventning, befolkningen var venlige og imødekommende, landskabet fascinerende, Nilen smuk. Vi fik gode oplysninger undervejs dels af Lise Manniche dels af vor fortrinlige lokale guide Hatim, som var uddannet arkæolog med speciale i Meroe. Han talte flydende fransk og engelsk en behagelig person. 

Flere billeder kan ses på dette link: https://goo.gl/photos/zCh5VmWPcEjHJTaq6